KVK's Historie

Kerteminde Vandskiklubs Historie

Klubbens grundlæggelse

Kerteminde Vandskiklub blev stiftet i 1962. Klubben startede ved Snekke Led, mellem Kerteminde og Munkebo – Fyn – Danmark.

Inden da var der, ved Snekke Led, vandskiaktivitet med mange forskellige både, der igennem 50’erne havde flere ”forgangsmænd”:

• Boel'erne – hvor det var Jeppe Boel der førte vandski til Kerteminde

• Kaj ”Korup” Pedersen – Finn Pedersen’s far

• Konsul Muus (Hans Muus) – der var konsul i Odense for Norden

• Jens P. Kock

Her var det Boelerne’s ”Flora Danica” båd (opkaldt efter familiens ost) og ”Gyro - kopter” der var omdrejningspunktet. Senere var det Korups båd. Korup var bl.a. forhandler af påhængsmotorer, og ”forsynede” flere klubber med både og -motorer, og holdt derved klubberne i gang. Han var i øvrigt meget ”flink til at fortælle” folk med bådmotorer i området, at de kunne få benzinrefusion hvis de blev medlem af Kerteminde Vandskiklub. Vandskien foregik ud fra de mange badebroer, med forskellige både. Men efterhånden som bådene gik i stykker, var det Konsul Muus’s båd, man fik lov at låne.

Det var Konsulen der var initiativtager til at der skulle dannes en forening/klub. Kerteminde Vandskiklub startede, med hjælp fra Dansk Vandski Union’s (senere Forbund) 1. formand Ole Vollmind. At man kunne få billigere benzin, såkaldt blå benzin, hvor afgiften blev refunderet i form af tilskud (idet man ikke ”sled” på vejene) var også en faktor til at ”forene” sig. Dette tilskud blev ikke beregnet ud fra forbruget, men ud fra motorstørrelsen. Det var dog ikke sådan lige at få startet. Konsulen blev opfordret, men takkede nej pga. arbejde – og sådan gik det i en tid. I hver sin båd på fjorden, sad Gitte Handwerk, og Bjarne Eckhoff. ”Hvis du vil være formand, vil jeg være sekretær”, lød det fra Gitte, og det fængede! Bjarne blev så valgt til klubbens 1. formand.

Formænd igennem tiderne:

Bjarne Eckhoff 62 – 63 – 64 – 65 – 66 – 67

Snorre Larsen 68 – 69

John Boysen 70

Peter Rødbroe 71 – 72 – 73 – 74

Ib Trier Petersen 75

Torben Andreassen 76

Lars Øhlensclager 77

Helge Jensen 78

Nels Sørensen 79 – 80Ib

Trier Petersen 81 – 82

Freddy Jakobsen 83 – 84 – 85 – 86

Anette Oxfeldt 87

Bo Oxfeldt 88 – 89 – 90 – 91

Anette Oxfeldt 92 – 93

Svend Bondo 94 – 95 – 96 – 97 – 98 – 99 – 00

Frank Tengberg-Hansen 01 – 02

Svend Bondo 03 – 04 – 05 – 06 – 07 – 08 – 09 – 10

Kim Valsøe 11

Charlotte Laursen 12 - 13 - 14 - 15 - 16 - 17

Martin Rybka Ungermand 18 - 19 - 20 - 21 og fortsat bestyrelsesformand

Økonomien i klubben

I starten af klubbens levetid var der ikke noget særligt behov for kontingent, så den blev holdt så lavt at det var økonomisk interessant for bådejere at blive medlem af klubben. Klubben var åben for tilmelding for alle bådejere af planende både, og tiltrak derfor alle fra fjorden, nordstranden og sydpå helt ned til Nyborg. Man kan i øvrigt udtrykke, at Kerteminde Vanskiklub, på den måde, i starten var en forening for Speedbåde, der var egnet til at trække vandski. Hvert hus sin båd.

Konkurrencer og træning

Til daglig stod folk så individuelt på vandski, fra hvert sit hus/bro, og til stævner samledes vandskiløberne så i Snekke Led. Første ”stævne” i Snekke Led var en familiedag – hvor man hver i sær skulle vise, hvad man havde lært. (Det var mest for det sociale – rent hygge). Allerede de første år gik det godt. Mange pokaler blev hentet hjem til Kerteminde. Mariann Boel og Finn Petersen, var de store medaljeslugere, til både Danske og Nordiske mesterskaber. Første rigtige stævne var ca. 1964. Jysk – Fynsk – da man ikke kunne klare ”københavnerne” Det var Marselisborg (senere Skanderborg) og Kerteminde, der konkurrerede. Senere kom Esbjerg (familien Jessen), Svendborg, Augustenborg (Rathje – familien) til. I 1967 var klubben vært for det 1. Åbne Fynske, hvor folk fra hele landet deltog. Fra Sjælland var det, Holte, Rungsted, Skovshoved, og Køge Bugt (senere Vallensbæk). Klubben har ejet en slalombane fra 63, og hop lå der ved Snekke Led fra midt i 50-erne. Hoppet var i 50-erne Finn’s eget. Næste hop blev leveret af Jens P. Koch i 63/64. Klubben fik først ”eget” hop i 73, tegnet af Peter Rødbroe’s far Ivan A. Hansen, og blev søsat ved Vejlegårdskrogen.

Klubbens logo, der er lige så gammelt som klubben, er tegnet af Poul Haustrup (Haustrups fabriker).

Klubben blev først i 1968 ejer af egen båd. Dette var dog så også den legendariske Böche, lavet af svenskeren Böche. Den blev ”foræret” i sponsorstøtte, der skulle løbe over 4 år, med kr. 2.000,- pr. år, altså 8.000,- kr. Båden var, som sponsoren, gul, og bar logoet ”shellina” (sponsor).

”Værestedet” – altså der hvor man mødtes, ved stævner o. lign. var i:

1962 – 1967 Bjarnes sommerhus

1968 – 1969 Finns sommerhus

1970 Møllelauget

Oprettelse af klubhuset

Efteråret 1970, blev kontrakten med Tvedskov underskrevet, og 1971 var 1. år ved Vejlegårdskrogen (nuværende placering). Placeringen er egentlig ikke den påtænkte. Snorre Larsen, Kurt Kjerumgård og Peter Rødbroe, kørte ganske enkelt ned af den forkerte indkørsel, og endte på Tvedskovs gårdsplads. Men han var venlig og ville gerne have ”vandskifolk” på sit område, og derfor blev det en aftale.

På grunden var der 2 små badehuse, hvoraf ét stadig står. Det er huset kaldet Otta. Det andet hus var i så dårlig stand, at det inden for de første år, måtte fjernes for at det ikke styrtede sammen over klubbens medlemmer, heraf mange børn. Det var så samtidig startskuddet til nuværende klubhus.

Sverre Eliassen og Freddy Jakobsen var forgangsmænd på dette hus. Hvad de gik ind til var de vist ikke klar over. Bare tilladelsen tog 3 år, og en ½ meter høj papirbunke. Det var dog en af de vigtigste præstationer i klubbens historie, og er i dag grundlaget for det gode sociale klubliv, man kan finde i Kerteminde Vandskiklub. Klubhuset stod dog først helt færdig i 84, og dette ikke uden Henry Larsen – som også efterfølgende blev udnævnt til klubbens 1. æresmedlem. Det var i øvrigt nuværende borgmester Else Møller, dengang viseborgmester, der indviede huset ved rejsegildet.

Inden da var Kerteminde Vandskiklub vært ved 2 Danske Mesterskaber. 1. i 1974, og næste (og foreløbig sidste) i 1979. Ved denne lejlighed (1979) fik klubben en spritny båd. En forbundsbåd. En båd der blev brugt til div. konkurrencer rundt i lander, og til sidst blev solgt til den klub der arrangerede DM det år.

Klubbens historie kan beskrives i årtier som:

60-erne Klubben blev stiftet – og grundstenene blev lagt

70-erne Klubbne fik et fast værested, og det første "klubudstyr"

80-erne Klubben fik et socialt fundament

90-erne Klubben blev mere ”professionel” og økonomisk stærk

20-tallet skal vise resultaterne af alle årtiernes slid og slæb, men selvfølgelig også en videreudvikling af klubben og sporten.